Trine Ahlmann Pedersen; Koordinator af Ortopædkirurgisk Tværfagligt Akademi – OTA, Sygeplejerske, MKS, PhD.; Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus; Ph.d.-forsvar 29 august 2025.

Titel: Empowering Patients with Hip and Knee Osteoarthritis: The Impact of In-Consult Patient Decision Aids on Decision Quality and Patient Involvement - The PATI Study

Forskningsspørgsmål: PATient Involvement (PATI) studiet undersøgte, hvorvidt fælles beslutningstagning, støttet af et beslutningshjælpeværktøj, kan forbedre beslutningskvaliteten for patienter med svær slidgigt i hofte- eller knæ.

Fund: Beslutningshjælpeværktøjer blev generelt positivt modtaget, men forbedrede ikke beslutningskvaliteten eller patientinddragelsen sammenlignet med standardkonsultation. Mange patienter havde allerede truffet beslutning om behandlingen inden konsultationen, hvilket begrænsede effekten af værktøjerne. En tidligere introduktion af beslutningshjælpeværktøjer i patientforløbet kan muligvis øge deres effekt.

Metode: Afhandlingen bygger på et mixed-methods design med fire hovedstudier. Studie I oversatte og validerede Hip and Knee Decision Quality Instrument (HK-DQI) til dansk. Studie II brugte kvalitative interviews med patienter, pårørende og ortopædkirurger til at identificere faktorer, der påvirker beslutningstagning. Studie III udviklede og testede to beslutningshjælpeværktøjer i samarbejde med en tværfaglig styregruppe bestående af patienter og kliniske eksperter. Studie IV evaluerede effekten af værktøjerne i et multicenter, klynge-randomiseret forsøg med 20 ortopædkirurger og 581 patienter, der blev randomiseret til beslutningshjælpeværktøj (n=272) eller standardkonsultation (n=309). Opfølgningsstudier undersøger desuden effekten på patientrapporterede resultater efter tre og tolv måneder.

Perspektiv: Mange patienter havde allerede truffet beslutning om deres behandling inden konsultationen, hvilket begrænsede effekten af beslutningshjælpeværktøjerne. For at få mest ud af fælles beslutningstagning bør sådanne værktøjer til patienter med svær slidgigt i hofte- eller knæ introduceres tidligere i patientforløbet og tilpasses både patienternes behov og klinikkens arbejdsgange. Resultaterne tyder på, at en tidligere brug af værktøjerne, fx hos den praktiserende læge, kan øge deres effekt og sikre bedre sammenhæng mellem patientens ønsker, beslutningsprocessen og det behandlingsvalget for denne patientgruppe.